Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 3. Av mit hovede…

Kaere laeser baer over med div. slaa fejl, de bliver ikke rettet foer end vi komme hjem!
dagbog dag 3, 26. juni

vi vågner allerede ved halvfemtiden og jeg går straks igang med at skrive dagbog. Her er koldt om natten også på værelset. Vi tager godt med tøj på og ved sekstiden kan man få morgenmad i restaurenten i “kælderen”, så der går vi ned. Damen der serverer har en stor dynejakke på og nogle af de andre gæster har huer på. Vi får serveret papayajuice, cocate og tre tørre boller med smør og syltetøj. Jeg ved ikke om de ikke tror danske børn skal have morgenmad. Eline mener de måske syntes vi trænger til at tabe os lidt og det kan der jo måske være noget om….Da vi har spist, tager Jan afsted imod lufthavnen og vi andre går på værelset. Ungerne spiller og jeg læser om cuzcos seværdigheder. Ungerne får lynhurtigt bad og får deres nye tøj på. Jeg kan ikke holde ud at være sålænege på værelset, så ved halvnitiden, da Jan stadig ikke er kommet, går vi ned i supermarkedet og handler lidt ind, Frugt og seks boller og lidt ost. Så går vi hjemad, mod plazaen. Jeg har på Jans opfordring taget walkien med i lommen og da vi er næsten hjemme, kalder Jan fra hotellet, hvor han netop har arriveret med min intakte rygsæk. Jubiiiii……Vi går sammen til plazaen, hvor vil spise og købe duefoder. Desværre er “foderdamen” der ikke, men der er mange andre, både lokale og turister. Plazaen er smukt udsmykket med amnge blomster og omgivet af smukke bygninger og solen skinner fra en skyfri himmel. Vi finder vores mad frem. Den ene bolle bliver doneret til duerne og Jan når netop at sige han har det lidt dårligt med at se alle de fattige mennesker, og så sidder vi og fodrer duerne med menneskemad, før en fattig mand kommer og tigger en bolle. Han får min morgenmad/frokost og jeg må trøste min sultne mave med den ananas vi også har købt. Et par børn kommer og vil sælge duefoder og drengen vil også gerne sælge postkort. Vi køber lidt af begge dele og vi deler vores anannas med drengen, da pigen går. Vi hører musik og ser der er et optog på vej. Det er åbenbart børnefestival og optoget består hovedsageligt af smukt udsmykkede børn i mange farver. Der er mange flag, stribede i mange farver, som symboliserer hver deres ting. Flaget var inkaernes flag og ret brugt i cuzco, som er inkaerne taknemmelige for alt hvad de har efterladt. Vi filmer og tager billeder og taler bagefter om hvordan man skal kunne vide hvornår man støtter nogele ved at give dem penge eller købe deres varer og vhornår man fastholder dem i en træls livsstil. Men hvis de kunne finde noget bedre gjorde de vel det og det ser nu ikke ud som om de bliver rige af det.Jan skal have ordnet noget med nogle togbiletter til macchu picchu og vi går turen ud imod togstationen. Vi farer en lille smule vild og kommer til at gå i et ekstremt fattigt kvarter hvor husene er lavet af det rene affald. Alle værdier incl. kameraer bliver pakket godt væk og selv om vi smiler da en lille dreng råber “many doller man” efter Jan,føler jeg et stik af dårlig samvittighed over at vi har det så let og de så svært. Hvor er det bare uretfærdigt.Vi finder togstationen og det store lokale marked lige evd siden af. Jan har taget de forkerte papirer med til togstationen, men vi runder lige markedshallen, hvor vi blandt et utal af forskellige varer også kan købe friskpresset frugt. Børnene bestiller hver sin shake og den søde dame vi køber det ved bliver ved at fylde deres glas op med saft hun har presset for meget. Vi betaler ialt 7½ soles (15 kr). Jeg har lyst til at gå rundt på markedet og kigge, men ungerne er så trætte og orker det ikke. På vej ud bliver Josefine stoppet af en dame og en lille pige, der ælige skal hen og sige goddag. Udenfor står nogle gmle damer med noget mad der ligesom ar stablet op på en tallerken. Det er feks grønne blade, kød og gulerødder som er dekorativt stablet op. Jeg håber ikke det er noget det er meningen man skal spise, for det ser ikke appetitteligt ud.På vej hjem går vi lige forbi en mindre plaza og supermarkedet så ejg kan få stillet min sult. Vi tager et middagshvil hvor Josefine, Eline og jeg sover lidt, Jan skriver dagbog og Sofus tegner. Ved tretiden går vi op på plazaen fordi vi vil ind og se katedralen. Det er en fornøjelse med Eline. Hun suger bare alt til sig og det vi godt ved hun ikke gider kommenterer hun ikke så meget på. Men i katedralen, gik hun rundt med Josefine i hånden og fortalte om gud og Jesus mm, imens Jan og jeg forsøgte at holde trit med Sofus der ser det hele på ingen tid, men iøvrigt stiller et utal af spørgsmål undervejs. Efter at have set det hele (i ungernes tempo) beslutter Sofus at vi skal op til legepladsen fra igår. Pigerne jubler ikke ligefrem, men lader sig dog overtale. Mit hoved dunker smertefuldt og jeg får syre i benene og åndenød, hver gang jeg bare sætter tempoet en smule op og de andre driller mig med at timerne i mortionscenteret vist ikke helt har givet pote. Ved legepladsen er der en masse børn. Dt viser sig de er døve fra et børnehjem. En af de voksne er en ret voksen nordmand, som for en måned siden kom til cuzco for at holde ferie i 1½ mdr. han havde ste en dokumentar i tv om børnehjemmet og besøgte det en af de første dage han var her. De havde så hårdt brug for hjælp at de havde bedt ham hjælpe til på børnehjemmet, så det havde han nu gjort i en måned. Han fortalte at mange af ungerne var forældreløse. En af børnene, en meget stille dreng, havde tigget med sin mor de første år af sit liv og var vant til at tilbringe hele dage med at sidde stille. Da børnehjemmet havde tilbudt at tage sig af den døve dreng, havde hans mor bare afleveret ham og havde ikke set ham siden. Her i Peru er det åbenbart ikke så velset at have “skavanker”. Børnehjemmet blivver drevet af nonner og hende som er med idag er ung og har et utroligt varmt blik. Solen er ved at gå ned og vi går ned imod byen igen. Vi fortæller Sofus og Josefine hvad nordmanden har fortalt og Eline bliver optaget af tanken om at rejse ud og arbejde som frivillig i en periode når hun er færdig med gymnasiet. Vi finder et lille rart spisested, som egentlig er en anelse for dyrt (71½soles) for mad til os alle, incl sodavand og øl, som Jan ved en fejl annoncerede vi skulle have idag på en helt almindelig torsdag. Øllen gør min hovedpine værre og jeg fortryder nu bittert at jeg drak den, for panodil har ikke hjulpet det mindste og jeg er glad for at vi er hjemme og at dagbogen nu er færdig.

Der er lukket for kommentarer.