Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 5. Lokal mad er ikke altid god mad ;-)

Cuzco kl. 13.15 d. 28.06.2008
Vi havde talt om, hvad dagen I dag skulle bruges til, enten at køre rundt til alle spændende steder, der er her i The Secret Valley eller ud for at se nogle kilder, der er saltholdige og hvor der derfor udvindes salt på store terrasser.
Det blev saltet vi gik efter, vi fik spist morgenmad, denne dag var bollerne næsten umulige at skære igennem, godt at der er te og juice til at bløde det hele op med.
Mens resten af familien gik på toilet efter maden, gik jeg hen til vores hotel mama og forklarede at vi skulle til Machu Picchu mandag og derfor kunne bruge noget overnatning i Aguas Calientes, hun har et hotel der, vi har booket et værelse med 4 senge heraf 1 køjeseng til samme pris som de vi har dvs. 40$ per nat.
Jeg fik også forklaret at vi i dag ville til Salinas, nærmere bestemt Tarabamba, hvorfra man kan gå op mod salt terrasserne, hun tegner ind på et kort, hvor taxierne og busserne går, vi begiver os mod holdepladserne undervejs passerer vi vore supermarked, der er lukktet, jeg ville godt have haft noget brød med, på vejen møder vi en ung fyr med en kæmpe kurv på ryggen, vi får ham stoppet han sælger brød, vi køber rigeligt, ser er der til duerne også, ved holdepladsen vælger vi en collectivo tror vi nok, vi er dog lidt i tvivl om det ikke bare er en taxi, anyway får forhandlet prisen på plads, 50 Soles for at køre os til Tarabamba, undervejs foreslår han at kører ind ved maras i stedet, det ligger ovenfor salt terrasserne, jeg fortæller at vi stadig agter at køre til Tarabamba, han fortæller en masse undervejs som vi ikke forstår, vel ankommet til stedet prøver vi at forhandle os til at han venter på os, han fortæller at turen op er en 3 timers tur og at den vil være hård for børnene, derfor vil han ikke vente, ok siger jeg vi finder da nok en anden, der kan køre os hjem, men Hanne vil det anderledes (heldigvis), hun synes at risikoen for at turen er for streng for ungerne er for stor og at vores 1½ dunk vand nok ikke er nok, når der er 3 timers vandring, vi beslutter derfor at køre tilbage til Maras og køre ned i stedet for at vandre op.
Da vi ankommer møder der os et betagende syn, hvis man da kan kalde saltterrasser for et betagende syn, det minder mig lidt om Pamukala i Tyrkiet der er det dog kridtaflejringer i stedet for.
Vi vandrer ned mellem saltterrasserne, der er godt nok mange, jeg har læst at saltet udvindes og bruges til saltslikkeblokke til kalve, vi går lidt rundt og balancere på de tynde gangstier, der er imellem terrasserne, jeg tror jeg har lavet en aftale om at vi går op til et hus som ligger forneden på det stykke, hvor vi har gået, jeg er dog den eneste, der dukker op, nå pyt, jeg træder af på naturens vegne, kravler et stykke op til en grusvej, som løber ovenfor, efter at have gået et stykke tid kan jeg se resten af familien neden under mig, jeg vinker og vi mødes igen da jeg kommer ned til dem, her er en forhandling omkring en enkelt sodavand i gang, Hanne har tilbudt en sodavand til deling mellem os alle, men det er svært at beslutte, hvad for en det skal være, de små vil gerne have Inka cola, men det kan Eline ikke lide og nedlægger veto, det hele skulle gerne ende ud i at man finder en vand alle kan lide, Sofus bliver sur da det ikke kan blive Inka cola og melder sig ud af forhandlingen, vi har tidligere fortalt ham at han derved stiller sig uden for indflydelse, han proklamerer at han er ligeglad, han vil hverken have noget at drikke eller spise, det ender med en Fanta, Sofus tøer op og smager alligevel, vi har også købt ristede saltede majs, hvilket han også er sur over, han smager dog, men kommer i tanke om at han har resterne af en pose peanuts lommen, chaufføren foreslår at vi kører til Moreay, hvor der findes nogle terrasser lavet lidt i stil som et amfi teater, på postkort ser det virkelig spændende ud, børnene har dog ikke lyst til at køre mere, men vil hellere hjem, så vi kører mod Cuzco i stedet, jeg beder om at vi bliver kørt til San Pedro station, vi har ikke flere soles og jeg ved der er en ATM ved billetsalget, damn… der er lukket, jeg går videre, det typisk når man står og skal bruge en sådan ”fætter” er det ikke til at finde en, jeg når næsten helt ned til Plaza de Armas, før jeg i en bank får mulighed for at hæve nogle soles, da jeg kommer tilbage er Hanne næsten klar til at afregne i dollars, da de ikke kan forstå, hvor jeg bliver af, vi får afregnet.
Vi går på marked for at finde et sted, der sælger saltede ristede majs, de har inden været igennem en valse der har trykket dem flade, da de jo ellers bare ville blive til popcorn, vi finder ikke nogen der, men ved en lille biks på vejen hjem får vi købt 3 poser.
Vi går på værelset, Hanne sover, ungerne spiller på Elines notebook, Eline går nedenunder for at komme på internet og jeg skriver denne dagbog.
Senere går vi ud for at finde et stort center, vi finder det, Josse får købt en hat, Hanne får købt en poncho, bagefter går hen til en lille park, med et monument som en 6 årig dreng bare må klatre på, det er skægt med Sofus, han falder som sådan ikke for de fine designede legepladser, men at kravle rundt her i over 2 meters højde, med risiko for at det gå helt galt, det tiltaler ham, man skal virkelig tage sig sammen f or ikke at udstede et forbud pga. faren for liv og helbred, men vi giver ham lov, Josefine vil også deltage, men har lidt svært ved at nå op og trække sig selv op i armene, Sofus hjælper hende og sammen får de hende op i højden.
På stedet løber der en af de mange løse hunde rundt, det er en boxer, den ser syg ud og leder desperat efter noget at spise.
På vej ned til centeret kom vi forbi Santa Domingo/Qoricancha-guldpaladset, her byggede Spainerne en domkirke oven på inkaernes mest betydningsfulde inkatempler, jeg mener at vores Boleto Turistico Integral giver os adgang, det gør den ikke, den giver adgang til et lille museum under jorden ifm. det store græsareal foran domkirken, museet huser nogle få ting fra udgravninger på stedet over er hurtigt overstået, men herefter må man gå rundt på det store græsareal, hvor der er kanaler, jeg og Sofus følges ad og Sofus får lavet et par dæmninger vi er der vel 30-45 min., hvorefter vi begiver os mod det lokale spisested, der var proppet forleden.
I dag kommer vi tids nok til at få et bord, vi bestiller lidt mad uden helt at vide hvad udover at vi ved at Josefine og Sofus får kylling, det viser sig at vi andre ”bare” får store fede pommes frittes, føj jeg er normalt ikke kræsen, men det her , luften er tyk af friture og det er kun 3-4 basale retter, der er trangt, selv Eline kunne næsten ikke komme ind på plads,så tæt står bordene, det er ikke billigt i forhold til kvaliteten, hvordan fa…. kan de få fuldt hus på det?
Det er det dårligste jeg har fået endnu, det her er godt nok loose – loose, hvis det viser sig at hygiejnen på stedet gør at vi får bøvl med maven bagefter.
Bagefter trisser vi hjem efter, vi (Hanne) har bestemt os for at tage på markede i Pisac i morgen.

Der er lukket for kommentarer.