Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

D. 25. maj, dag 22

Kære elskede Eline
Til morgen står vi op med en smule vemod over at skulle tilbage til La Ceiba.
Vi spiser morgenmad på terrassen og Sofus og Josse vil have, at vi skal vise dem hvor vi så tukanerne i går. Det ligger tæt ved lodgen og selv om det ikke er særligt stejlt, gør det ondt på Sofus at gå der. Desværre er tukanerne der ikke nu og vi går tilbage. Josse og jeg går ned af grusvejen fordi der forleden lugtede af heste da vi gik der, og vi så noget der lignede en hestestald. I dag står der 8 heste, som alle ser ud til at have det godt. Vi kan desværre ikke klappe og snakke, for vi har ikke antihistaminer med i lodgen….
Jeg falder lidt i snak med indehaveren af stedet som er tysker. Han kom her til for over 20 år siden og byggede stedet op. Der var en forfærdelig orkan i halvfemserne tror jeg, som hærgede det hele, ødelagde turismen og infrastrukturen og sendte indehaveren til Schweitz for at tjene penge til genopbyggelsen. Indtil da havde han og hans tyske hustru og deres fælles barn boet i lodgen, men ægteskabet gik i stykker og han fandt en ny kæreste under arbejdet i Schweitz. Det er hende der bor her nu. Fyren viser os cashew frugter som ligner små pærer med en cashewformet kerne i enden. Frugten kan man spise, men cashewnødens olie er så ætsende, at man ikke kan spise den uden den er ristet og det må kun gøres udenfor, da det udsender skadelige dunste. Vi smager frugten som ligger på jorden flere steder. Han bekræfter også at det nok er en tukan vi har hørt og set et glimt af, viser os flere sjove frugter, et spættehul i en stamme og parrets private, utroligt flotte hus i meget rustik europæisk stil. Tænk at vågne op der hver eneste morgen til regnskovens musik. Han fortæller at alle guiderne er professionelt uddannede guider, der søger arbejde for en sæson. Mange kommer dog tilbage i flere sæsoner og de søde og dygtige damer i køkkenet har været der i næsten 20 år. Det er tydeligvis et meget veldrevent sted. Han viser os for resten også en næsehornsbille, men den havde Sofus allerede fundet ;O) Josefine har fundet frøæg i noget vand. Jeg siger: ”ja det ligner da frø- el. tudseæg” og Josse belærer mig at frøæg ligger oven på vandet, mens tudseæg ligger på bunden….. Nå ja, så ved man da det ;O)
Ungerne bader begge i pølen lige til taxichaufføren kommer kl. 11 da det er tjek ud tid.
På hotellet er vi åbenbart opgraderet til en bedre etage og nu har vi frisk, koldt vand i termokande på værelset og endnu bedre udsigt til hovedgaden. Vi får også udleveret lange glitrende kæder til at pynte os med til karnevallet i morgen.
Vi pakker ud og går en tur i gaderne, som nu er udsmykket til bristepunktet og der står boder på hovedgaden som er spærret af. Mange butikker er flot udsmykket ligesom vores hotel.
Sofus kan ikke holde til at gå langt, jeg er så bange for han belaster foden for meget, så ungerne går på værelset for lave lektier, mens far og jeg spadserer en tur i gaderne. Her er masser af liv, men vi går uden mål og kommer snart hjem igen. Men da vi netop er ved hotellet opdager vi at et børnekarneval er begyndt i vores egen gade og far pisker op og henter ungerne og vi går med det flotte optog op af gaden. Alle børnene er så fint klædt på og selv mange af de helt små forsøger at danse sambarytmer. Sofus nyder at have genvundet lidt af sin mobilitet.
Vi går tilbage og tjekker mail og den slags og jeg tager din ”skråler” til efterretning, men minder stadig mig selv om, at jeg jo netop traf den rigtige beslutning, om end jeg godt kan give dig ret i, den skulle have været truffet 5- 10 minutter tidligere……..
Tiden er lang her på hotellet, når vi ikke rigtigt kan gå nogle lange ture, for der simpelt hen ikke rigtigt noget at gøre i den her by… Ikke et eneste museum eller noget i den stil eller en velbesøgt park hvor man kan fodre duer, lave papirfly og se på mennesker…. Nå, men vi hygger os heldigvis meget godt og minder konstant os selv om, hvor heldige vi var, det ikke gik værre.
Vi prøver at finde noget lokalt til aftensmad, men alle stederne er tomme og vi går derfor på Pizza Hut, fordi jeg gerne vil have salatbaren. Ungerne vælger pastaretter og far pizza. Der er et par voksne, udklædte pirater inde og spise og den ene tryller en plastik guldmønt ud af hver af ungernes hår. Vi spiller kort (igen) og far og Josse prøver at finde et mindre optog i en anden bydel, mens Sofus og jeg går op for at skåne foden. Josse og far kommer hjem med uforrettet sag, men Josse fortæller fnisende at de har set to ludere og beskriver præcist hvorfor hun kunne se de var ludere.
Nu er klokken blevet mange, men ungerne vil se film, inden de skal sove, for vi skal jo ikke op til noget i morgen….. Karnevallet starter først kl. 17…….
Mange kærlige hilsner og tanker
mor

Der er lukket for kommentarer.