Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 7 & 8. Machu Picchu

Dag 7. d. 30. Juni
Vi står tidligt op, da det jo er i dag der er afgang mod Machu Picchu eller rettere Aqua Callientes, som er endestationen og udgangspunktet for busserne mod MP.
Vi har vores små rygsække og begrænset bagage med og drager mod San Pedro station, der er fyldt med rejsende og handlende, der lige skal lokke de sidste Soles ud af de rejsende inden toget går.
I venteværelset sætter vi os ned og spiser nogle af de brød vi har købt overfor stationen.
Der er faste pladser i toget og vel er det ikke nyeste IC4 standard, men det har vi jo heller ikke i Danmark;-)
Vejen ud af Cuzco går op ad bakke, det kan ikke klares i et hug, så den er del i 4 gange zigzag, så det går frem og baglæns osv. indtil vi er langt oppe over byen og har et fornemt view ud over den stadig sovende by.
Turen tager 4 timer og ungerne tager det pænt, det er et par stop undervejs for de, der har valgt at tage det sidste stykke til MP, vi kan se bærere med telte og gasflasker osv., så lidt snyd er det vel, faktisk behøver man ikke bære sin egen store rygsæk og så er det jo kun for gåturen, jeg kunne selv have tænkt mig at gå, havde vi ikke haft ungerne med, havde valget ikke været så svært, men i den nuværende situation, med dårligt mave osv. trækker det slet ikke i mig.
Vi ankommer til Aques Callientes som er gået fra at være en lille ukendt bjergby i ca. 2800 m. højde, til at være det sted, hvorfra man tager til MP, vi startet på selv at drage mod hotellet, men da vi ser søgende ud, spørger nogle af de lokale om, hvilket hotel vi skal bo på, pludselig kommer en ung fyr, han er ikke kommet hjemmefra til tiden tror jeg, da han skal afhente turister og vise dem vejen til hotellet, han forklarer at han kommer lige om lidt igen, han skal først på stationen og hente de, der står og venter, vi drager i samlet flok gennem det lokale turistmarked, der praktisk nok er etableret lige ved stationen.
Vi bliver anvist et værelse i stuen, da der ikke er noget brædt på wc’et afviser vi det og tager et på 3. Sal, det har godt nok kun 3 senge, men det er vi jo vant til, min mave er bedring så jeg håber på en hel nat uden toiletbesøg.
Byen er en ren turist by, ikke min kop the, vi spiser noget brød købt lokalt og bliver enige om at gå mod de varme kilder som har givet byen sit navn.
De ligger ikke langt oppe, vi får klædt om at låst vores ejendele inde mod behørig betaling, der er sand i bunden, der er vel 5-6 små pools, de ser ikke sunde ud, men bakterier mv. stortrives sikkert også i det varme vand, Sofus får dykkerforbud og Josse får sine ørepropper i og en earbandit til at holde dem på plads, vi er der vel 45 min. til 1 time og nyder det varme vand.
Bagefter drager vi ned i byen igen, vi skal have købt busbilletter til MP samt billetter til selve MP, damn. de tager kun imod Soles ikke dollars og kan ikke tager imod Visa, så styrter vi byen rundt efter en ATM, da vi finder en er den ude af drift, vi ender med at veksle hos en handlende fra dollars til soles og få købt billetterne til MP.
Vi går hjem og spiller røvhul, Eline taber klart, lidt ærgeligt for hende da hun netop har proklameret at hun ikke kan huske, hvornår hun sidst har tabt.
Vi ender på et spisested lige ved siden af vores hotel, indpiskeren virker, men betjeningen er mangelfuld eller ikke til stede, vi skal selv gøre opmærksom på de gratis drikkevarer som var det store reklamenummer for at få folk ind og spise.
Vi skubber 2 senge sammen og har ungerne hos os, midt om natten vågner Sofus og skal på toilet, damn han har fået diarre.
Dag 8. d. 01. Juli
Machu Picchu here we come, Sofus toilettur om natten var en enlig svale, han virker frisk om morgenen og bekymringerne har været forgæves.
Maden kommer ikketil tiden det stresser fruen, som er ved at ramme de høje omdrejninger igen, jeg siger at vi jo ikke kan gøre noget for at ændre på og at busserne går i pendulfart , så det går nok, hun vil ikke høre, men bliver kortfattet og får hurtigt gjort klemmer klar til at tage i hånden, jeg vil nu have min cocate, jeg henter dem inden vi når busserne som holder på rad og række, folk står allrede i kø, vi går bagi køen og kommer på en bus i løbet af få minutter, gode busser med et sæde til hver, her på turiststedet betales for børn i busserne, underligt når de ikke skal betale entré til selve Machu Picchu, turen derop er fasinerende på smalle serpentinerveje, udsigten bliver mere og mere som et postkort, bjergene er indhyllet i skyer, da solen jo ikke er stået op endnu, da vi ankommer stiller vi os i kø igen.
Der går nogle min. inden vi begiver os opad, et fantastiske syn venter os, selvom der er mange besøgende, syner det af ingenting efterhånden som folk fordeler sig på hele området,vi afventer alle solopgangen, imens ser vi bla. en vischaca (en blanding mellem et egern og en kanin/hare), de fleste turister søger mod et højt punkt, for at få det bedste view ifm. at de første solstråler rammer Machu Picchu.
Eline har det ikke optimalt og vælger at tage en slapper, imens går vi andre mod de højest liggende steder, Sofus og Josefine og jeg har fået øje på nogle lamaer, på halvejen vender Josefine om, hun løber tilbage til Hanne, så må vi håbe hun ikke har flyttet sig siden vi forlod hende,
Sofus og jeg kommer nu så tæt på lamaen at den bare må klappes, den har nærmest pels som et får, formentlig med ligeså meget lanolin i, hvilket gør pelsen vandskyende og fedtet.
Efter solopgangen går vi rundt mellem ruinerne og ser for os de gl. Inkaer i de dengang intakte bygninger, man kan ikke mærke på Sofus at han har været oppe i nat, han udstråler utrolig energi og jagter firben og bener op og ned af de mange trapper.
Til sidst går Sofus og jeg en herretur, pigerne gider ikke mere, da vi er kommet langt væk ser vi gennem videokameraet at de sidder og spiser et ellet andet slik, typisk at holde det for dem selv.
Omkring kl. 1200 tager vi bussen ned til byen igen, vi finder et at andet spisested end sidst i håb om at betjeningen er bedre, prisen er stort set den samme.
Eline drager på netcafe og har en af vores walkietalkier med, vi finder ud af de er ved at løbe tør for strøm, så vi kan ikke kontakte hende, Sofus løber rundt og Josefine sjipper, hun er ved at være sejg til det og har trænet meget de sidste dage.
Herefter går vi på plazaen, de små finder tegnesager frem og ligger sig i skyggen og tegner, vi skiftes til at gå lidt med ungerne, får fat på Eline, får pakket alt vores habengut og drager mod stationen, vi har købt lidt brød til hjemturen som vi spiser først på turen, ungerne sover det meste af vejen, bag os sidder en amerikansk ung mand som har oplevet en masse sin unge alder til trods, han sidder sammen med et ældre ægtepar som han underholder på hele turen, til gengæld giver de ham lidt brandy sour osv., en rigtig hyggespreder, gad vide om vi var kommet til at snakke med ham, hvis han havde siddet hos os?
Da vi ankommer til Cuzco er vi enige om at tage en taxi hjem og det gør vi, da vi ankommer til hotellet har det givet os et andet værelse med karbad, da alle de der skal i bad har været det, fylder jeg karret og flyder rundt i næsten 1. time

Der er lukket for kommentarer.