Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 11. & 12. Titicaca, sivøer, Armantani og Taquile

dag 11og 12, d. 4-5 juli

Vi står tidligt op og tror egentlig vi skal have morgenmad på hotellet, men Jan har misforstået det, så vi må købe brød i de halvtomme gader.
Damen som fulgte med os herhen, er så frohppet på at sælge os en tur til øerne, at hun opfordrer os til at droppe den tur vi allerede har bestilt og betalt depositum til og hun bliver nærmest vred over at vi ikke føjer hende.
Vi trasker afsted og forundres over hvor tomme gaderne, som var så livlige i går aftes, er her 7.30 om morgenen. Vi spiser brød på vejen og kommer o god tid til havnen. Vi sidder lidt og venter i solen, inden vi bliver ist hen til vores båd, som ser lidt faldefærdig ud, men har en kahyt med sæder langs langsiderne, siddepladser udenfor i samme niveau som kahytten og et lille soldæk, som man skal klatre op på, idet der ikke er nogen stige. Båden bliber hurtig fuld og vi kommer lidt i snak med et par franskcanadiere og et par austarliere. Det er hundekoldt og vi er glade for vores skiunderbukser og varme trøjer og huer. Straks vi er ombord bliver vi bedt om at betale 5 soles pr mand for at se sivøerne. Vi bliver lidt skeptiske, for Jan spurgte nok 10 gange igår om alt var includeret, men vi betaler uden at brokke os, fordi skipper ikke er den samme som ham vi talte med igår. Vi sejler igennem højt siv, et tager vel 30 min. Øerne er virkeligt et specielt syn. Der er vist omkring 40 øer og der bor ca. 6 fam. på hver ø. Vi enterer en og det er en sjov fornemmelse at gå på sivet, som er ret blødt.
Vi bliver med det samme bænket på ruller af siv lagt i en rundkreds. Vi er vel omkring 20 fra båden. En mand fortæller og viser med en lille model, hvordan sivøerne er konstrueret og fortæller lidt historie (altså på spansk, så det forstår vi jo vildt meget af) og vi får lov at smage lid siv, der smager lidt sm agurk. Bagefter kan vi se på deres fiskedam og deres huse udvendigt og købe deres souvenirs, some r sindsygt dyre fx et post kort, 2 soles (4kr). Vi køber lidt. Der er konstrueret en slags udkigstårn som vi går op i for at se de andre øer der ligger tæt omkring og vi kan se at d alle har lavet forskellige dekorationer om deres varemærke og at nole hse er runde, mens andre er firkantede. Deres siv skibe er meget forskellige og nogle ligner faktisk vikinngebåde, hvilket en af australierne også bemærker. Børnene og jeg køber en tur i en sivbåd, sammen med nogle af de andre turister, imens resten af holdet sejler i vores egen båd, hen til restaurent og butiksøen, hvor vi mødes. Det er på en gang fantastisk og rædselsfuldt, fordi det hele udelukkende er baseret turister. Tænk at have fremmede i sit hjem hver eneste dag og se sine ganske små børn stille op til fotografering imod betaling……
Vi sejler videre imod Armantani, som er den ø vi skal overnatte på hos en familie. Turen varer ca. 3 timer…. Forresten kommer der en stor familie mere ombord fra siøerne, de ser ikke ud til at komme derfra, men de er vist 8 voksne og to børn, så båden er ved at være godt fuld.
Vi ankommer Armantani om eftermiddagen og går i land i en lille havn, hvor der allerede ligger en flok andre både. Her på øen skiftedes famileir til at hav folk boende en nat, med kost og pengene går til et fælles cooperativ. De er stolte folk som ikke vil i kløerne på fastlandets turhajer. Vi bliver tildelt en kvinde som vi skyder ældre end vi senere finder ud af hun kan være. Øen er nærmest et lille bjerg, som har få huse spredt ud over det hele i et meget tørt og stenet landskab. Husene er lavet af ermursten som vi ser det på fatslandet, men alt er nydeligt holdt. Flere steder vokser der blomster og der er lavet små stendiger rundt over det hele som indhegninger til dyrene. Stierne op over øen er belagt med natursten og alle stedr mødes vi af smil. Vi går et godt stykke og det går stejlt op. Damen går i rask tempo og her i næsten 4000 m højde har vi en anelse svært ved at følge med. Jeg tænker på Inges fantastiske tørrestativ der kan dreje rundt, når jeg ser vasketøjet hænge til tørre uden foran husene på stendiger, grene og hvad der ellers lige er ved hånden. Øboerne her ville også være glade for et fint tørrestativ…..
Vi ankommer til vore hus som også er lavet af ler, er i to etager, trelænget og hvidkalket på noget af facaden. Der vokser kæmpe pelargonier udenfor som jeg har fotograferet til min mor. Vi skal sove på 1 sal, som man går op til via en trappe på ydersiden af huset, men ind imod gården, op til en svalegang hvorfra der er en dør ind til vores værelse, som er meget lyst, venligt og rent og har tre fine senge og et spisebord med stole. Der hænger et rent håndklæde opå væggen ved siden af et lille spejl og der er natpotte under sengen. Det er det pæneste værelse vi har haft og også her tænker jeg igen på min mor, som også ville kunne lide de lyse lofter og gulve og de lyse blå vægge. Fatter kommer og siger hej og også han virker varm og venlig. Vi bliver oveladt til os selv lidt. Sofus skal på toilet og Jan finder toilttet i et lille grønt blikskur, som vi har set står udenfor alle huse. Der er skam et lille toilet derinde og udenfor en spand vand til at skylle ud med. Der ligger sæbe til at vaske fingre i og der hænger et rent håndklæde. Alt er efter omstændighederne rent og pænt. Vi venter spændt på om vi bliver inviteret på mad som lovet hjemmefra, for kl er over tre, men de kommer og kalder p os og vi bliver vist ind i et lille bitte køkken som ligger i et rum for sig selv, bygget udepå resten af huset. Gulvet er af jord, ildstedet er komfur og der er lave siddepladser langs to vægge (som er af ler), hylder på væggen til kopper, gryder og service og et lille bitte spisebord med fem siddepladser. Vi får serveret dejlig quinoasuppe, som mone kære familiemedemmer må indrømme smager godt, selvom de ikke er så vilde med quinoa og derefter tre slagskartofler (to af slagsene er lange g ligner næsten larver og er hhv røde og gule og smager sødt) og noget som ligner Halloumi, men smager af morfars blinis.. Vi havde netop talt om å markedet havd det mon var….Maden er portionsanrettet og vi er ved at revne da vi er færdige og Sofus og Josefine spiser høfligt, men kan slet ikke spise op….
Vi slutter af med the af mynte som fatter bliver sendt ud efter i haven. Det vokser vildt på hele øen. Vi forsøger at kommunikere lidt og viser vores værter på et kort i LP hvor DK ligger, De er meget benovede over vi er rejst sp langt. Vi er løbet tør for vand i varmen (nu hvor det er dag) og spørger om der er butikker på øen. De henter en flaske vand og en flaske cola vi kan købe af dem for 6 soles, men siger at konen gerne vil vise os op på plazaen. Først skal vi dog have hjemmestrikkede huer på, så vi ikke kommer til at fryse. Vi kommer så hurtigt afsted at vi ikke får de varme trøjer med, men vi går af de små gader imellem marker, dyr o små huse til plazaen, som er llle og næsten mennesketom, men har et par bitte små butikker og thehuse). Da flere af turisterne fra båden møder op på Plzaeen går det op for os at alle følger et ret fast program. Vi bliver tilbudt at se øens ret kendte ruiner og vi begynder at følge flokken op, op, op af små gader/ stier. Flere stedr kommer hyrder eller børn med fåreflokke.Vi er næsten nået toppen af øen da Sofus og Josefine giver op. De er også ret kolde, så Jan stæser efter Eline der er langt foran, imens jeg går hjemad med to trætte og kolde børn i solnedgangen som er helt fantastisk.
Vi finder mirakuløst hjem og jeg vil gerne snart af med mit gamle “finde vej image”. Der er helt mørkt i værelset, men der står et stearinlys, som jeg dog ikke har ild til, så jeg vover mig ned til familien, som jeg finder i det lille køkken. Familens to piger p 2 og 10 år er nu til stede ( de sov til middag før)Og de er som deres forældre klædt i traditionelt tøj. Jeg har forrestenn glemt at fortælle at der ikke er biler her på øen….
Nå men damen smiler venligt, finder et helt nyt lys frem og følger med mig op og tænder det og lægger også en æske tændstikker. Vi ved at ALT hvad der ikke dyrkes her på øen, sejles hertil i små både og at familien primært forsøgersig ved at dyrke deres eget mad, sælge håndarbejde til turister og have logerende som os. Josefine kravler starks under dynen for at få varmen, men Sofus tegner i skæret fra stearinlyset. Jeg tager en stol med ud på svalegangen og nyder de sidste rester lys med udsigt over Titicacasøen. Det er fantastisk smukt. Josefine kmmer ud o vi nyder synet af de første stjerne og ser orions bælte og taler om at de derhjemme ser på den samme himmel, men at vi er langt, langt væk, blandt mennesker som aldrig har set eller hørt om vores verden…Jan og Eline kommer hjem, godt forfrosne. her bliver saftsusemig koldt når solen er væk. Josefine får børstet tænder og går til ro og vi andre ved ikke rigtigt om vi mon bliver budt på mad igen. Vi er så mætte at vi håber vi ikke gør, men mutter kommer og henter os. Vi hiver Josefine op og går ned i køkkenet igen. Vi kan høre der er kyllinger gemt i et lille aflukke i en krog i køkkenet og hele familien sidder på de lave sæder iens vi bliver bedt om at tage plads ved bordet igen. Der er kun lys fra ilden i ildstedet. Vi får igen en slags suppe og en meget lækker grøntsagsstuvning med ris og myntete. Vi kan gså vælg pulver kaffe, men vælger alle te. Alt er særdeles velsmagende og måske det bedste mad vi har fået endnu, selvom det er utroligt simpelt….
Vi bliver spurgt om vi vil til fiesta kl 8, men børnene er så trætte, så trætte og vi voksne orker heller ikke rigtigt en gang turistunderholdning i kulden, så vi takker venligt nej og går op. Stjernehimlen er så fantastisk at jeg ikke kan beskrive det. Forestil dig en frostklar nat derjemme med mange, mange stjerner og gang det med ti… Jeg har aldrig set noget ligenende. Mon det er fordi vi e tættere på stjernene at vi kans e så mange?
Vi går i seng med det meste af tøjet på og kan godt holde varmen under de gode tæpper. Efter lange forhandlinger er sengene fordelt så Sofus sover alene, Pigerne sammen og jan og jeg sammen.

Vi vågner til lyden af æsler der skryder. jan er oppe at morgentisse og kmmer iskold tilbage. Damen banker tidligt på og iviterer til morgenmad. Vi pakker sammen og går ned. Josefine får tisset hvilket hun ikke har gjort i et helt døgn (hun hader grimme toiletter) og hun er træt og uoplagt og vil bare have vand, til trods for at damen serverer pandekager og brød. Tænk havd man dog kan fremstille under så primitive forhold.
Huerne fra igår var meget, meget velavede, meget flottere end hvad vi ellers har set, så vi spørger hvad de koster 20-25 soles alt efter mønster og vi køber tre til damens store tilfredshed, men vi har på ingen måde følt at vi skulle købe dem eller at vi blev dem prakket på. Forresten går alle damere og pigerne på øen rudt med et stykke håndarbejde i hænderne når de går, hvis de da ikke vogter får eller bærer på småbørn.
Damen følger os til båden og vi siger varmt farvel.
På vej hjem skal vi forbi n mindre ø Taquile. Den er også et lille bjerg og vi går og går opad og opad. ofus o Josefine brokker sig noget ove det, men Eline er igen langt foran. Vi går igen af små gader og der er marker som på Armantani og langt imellem husene. Alligevel hersker her en helt anden stemning. Hyrder og traditionelt klædte børn og voksne der kommer gående med deres strikketøj (Her strikker mændene også), nærmest befaler os at tage billeder af dem for at tjene en soles og bliver næsten vrede når vi ikke føjer dem. Vi når plazaen, som ville være hyggelig, hvis vi ikke følte os presset til at gå på restaurent og købe ting. Vi gør ingen af delene, men da Sofus skal tisse går jeg ind på en lille restaturent og låner toilettet for 1 soles. Der er instaleret toiletter med træk og skyld, men der jo ikke rindende vand, så vi må skylle ud med en spand g en tjener hælder vand over hænderne når vi vasker dem i de fine vaske med vandhaner…..;O)
Vi følger flokken som efter sigende skal på restaurent for ikke at blive koblet af , så vi ikke kan finde båden der er sejlet rundt om øen og holder på den anden side. vi går af de små gader og overalt er der minibutikker og bittesmå¨restaurenter. Vi har købt lidt brød på plazaen og spurgt til hvad saftevand koster (6soles/12kroner), så det køber vi ikke. Vi går næsten 300 ujævne naturstenstrin ned til båden, hvo vi venter noget tid inden de andre kommer og vi sejler hjem. ungerne sove det meste af vejen inde hos mig imens Eline og Ja soler sig udenfor.
Da vi kommer hjem går vi å hotellet og aftaler med eline at hun vil blive der med ungerne imens vi taer til busstatinen for at arrangere billetter til imorgen. På vej ned møder vi turdamen, som vi forhandler ned i 15 soles pr mand for 4 timer i bus, med afhentning her, så vi stjæler lidt tid for os selv og går på byens lørdagsmarked. LP beskriver denne by som en transit by som bare er et stop på vejen og ikke særlig hyggelig, men det er are så fedt. Det VRIMLER med liv. Der er marked der breder sig i mange gader på kryds og tværs og nærmest fylder hele byen og der er bare SÅ meget gang iden og man kan jo købe stort set alt. Grønt og frugt ligner det vi har i DK om efteråret og vi får handlet lid forskelligt nden vigår hjem til ngerne, for at gå ned at spise kylling so forleden. Mørket er faldet på og Eline o jeg går efter snoller imens Jan går op med ungerne. Jeg er forkølet og skal have papirlommetøklæder. Vi har spurgt flere steder og da vi endelig finder dem ved vi hvorfor vi ikke kan få dem 1 lille pakke altså ikke en pakke med flere pakker i, bare EN pakke) koster 1 soles/2kr. Eline skal have slik, men det er så dyrt at hun vælger de lokale bolsjer som også er hel ok. Da vi kommer hjem er Jan og ungerne i gang med at bade og jeg når lige at få shampo i håret før elvarmeren går i stykker og de andre griner da jeg under høje hvin vasker shampoo ud…, Pyhhhh Det er bare SÅ koldt. De er søde på hotellet og anviser Eline et sted at tage varmt bad og nu sidder alle og har “fredagshygge” på en lø’rdag..

Der er lukket for kommentarer.