Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

D. 27. maj, dag 23.

Kære Eline

Kan du forestille dig at have soveværelse i et diskotek? Det havde vi i nat. I nogle af gaderne er der sat scener op og den ene scene står lige uden for vores hotel. Og her er der jo ikke ruder i vinduerne….. Der blev spillet “dansk top” musik på spansk til klokken tre i nat og det lød lige så højt på vores værelse som ude på gaden….. Kun Sofus har sovet godt i nat, vi andre er lidt hængte ;O)

Vi spiser sent morgenmad, vi skal nemlig først være ude af vores værelse klokken 13. Far og jeg går ud og køber flere æbler, mens ungerne laver matematik. Gaderne er allerede næsten ryddede for affald, den eneste forskel er, at der er langt imellem taxierne….. Chaufførerne sover vist længe…. Og vores hotelpersonale ser ærligt talt lidt matte ud….. Og de har travlt med roomservice til de tømmermændsramte værelser;O)

Klokken 13 kører vi til Hedman Alas busstationen. Josefine har dårlig mave og må på toilet flere gange…. Æv…. Men der er jo toilet i bussen..

Turen tager godt 3 timer og da vi ankommer til San Pedro Sula, bliver vi afhentet af en chauffør fra det hotel vi skal bo på. Han ejer også hotellet. Hotellet er lille og grimt og “lobbyen” er også familiens private hjem. Jeg fik adressen på hotellet fra damen på Tica bus billetkontoret. Værelset er grimt, men ok rent.

Vi kan gå til Mac D, der kun ligger et par blokke væk, ellers skal man tage en taxi her i byen. Der står en væbnet vagt uden for Mac D og han patruljerer i restaranten en enkelt gang mens vi spiser….. Nu er vi på værelset og vil gå tidligt i seng, da vi skal til bussen kl. 4.15 i morgen tidlig :O)

Mange kærlige hilsner

mor

Der er lukket for kommentarer.