Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 11. & 12. Vores tur på Titicaca søen

D. 04 & 05. Juli, Titicaca søen
Vi har ikke morgenmad incl. på hotellet, så vi må finde noget brød på vej til havnen, vi har pakket de små sække har opmagasineret resten incl. de bærbare bare de nu behandler vores grej godt.
Vi er på havnen i rigtig god tid, vi venter i den opgående sol, vores båd er en gammel skude af en motorbåd, hvor man har bygget i højden, men den har klaret det før og gør det nok igen.
Vi møder noge canadiere og australiere som vi taler lidt med, vi får at vide at vi skal betale yderligere 5 soles pr. næse for at komme til sivøerne, mærkeligt når jeg, har fået at vide at det var all included, men sådan er det, jeg betaler vi kan jo ikke andet og fanme om jeg vil lave en scene for skaldede ca. 50 kr., det er jo ikke skipperen jeg har lavet aftalen med en Jong, de er driftige de kinesere, inden længer sejler vi gennem højt siv, efter en halv times sejllads ankommer vi til øen, en af ca. 30-40 øer, det er noget specielt at se op til flere sivbåde, der rent faktisk bliver brugt, vi bliver bænket og en af øernes unge repræsentanter forklarer (på spansk) noget om øerne måden de konstrueres på osv., det eftergivelige underlag er sjovt at gå på og ungerne synes det er sjovt, specielt da Hanne og alle børnene køber en sejltur i en sivbåd, jeg filmer lidt med videoen i stedet.
Vi andre sejler videre i motorbåden og sejler til den sivø, der huser restauranter mv., kort efter ankommer Hanne & Co., da vi skal afsted igen, er der kommet yderligere turister på båden, de har bla. 2 piger med,det er lidt synd at øboerne sådan har solgt deres sjæl til turistindustrien, da det er tydeligt at det nu kun bliver holdt i live pga. turismen, men sådan er det jo med så mange ting, når først turistindustrien får øje på noget, kan det underminere et sådant lille samfund komplet.
Vi anløber Armantani om eftermiddagen og går i land i en mindre havn, Armantani og Taquile har bestemt at de selv vil styre turistindustrien, ude fra set er det det rigtige valg, øboerne fremstår troværdige og lever et ukompliceret liv, det hele virker som et cooporativ og man skiftes til at huse de turister, der vil overnatte hos en familie, vores ”mutter” virker rigtig sød og oprigtig, vi traver efter hende op af bakke, specielt Josefine imponerer mig når hun med sin lille fyldte rygsæk bare spadserer opad uden at brokke sig, utroligt at hun på andre tidspunkter er klar til at holde pause efter 2 min. gang.
Alt er bygget af lersten tørret i solen, alt ser pænt og rent ud, der er begrænset strøm på øen, så gadelamper er der ikke nogen af, det hus vi skal bo i er ikke ret stort, men familierne, der vil stille overnatning til rådighed forpligter sig til at have lokaler forbeholdt de overnattende, hvilket også ses her, det vi skal bo i ser væsentligt pænere/nyere ud end det de selv bor i, det er lavet fine mønstre og det er malet pænt, vi bor på 1.ste salen og familien bor i stuen.
De forstår ikke engelsk og vi forstår ikke spansk, så selv om manden i huset kommer og vil konversere bliver det begrænset, hvad vi kan udveksle af ord, vi overlades til os selv og er faktisk i tvivl om vi får middagsmad, kl. er mere end 15:00, men de kommer og kalder os til bordet, vi bliver vist ind i et ganske lille køkken, her har mutter kreeret et lille velkomst måltid til os, suppe, kartofler af forskellige slags og noget ristet ost ala ristet haloumi efter maden bliver vi budt på mynthe the/vand, det vokser vildt på hele øen, jeg kommer her til at tænke på den hestemynthe som Hanne plantede lidt af der hjemme og som bredte sig vildt hurtigt og faktisk var svær at få has på igen, jeg henter LP da fatter ikke forstår, hvor Dinamarca ligger, så viser jeg ham det på kortet og nu forstår de at vi er langt langt hjemmefra.
Vi køber lidt drikkevarer af dem da vi løb tør for vand på båden og mutter viser os vej til øens plaza, de siger at vi dog skal have hjemmestrikkede huer på så vi ikke fryser, det får vi men glemmer i farten overtøjet, vi når plazaen som ikke er så stor, snart kommer resten af flokken fra båden, nu kommer vi i tanke om at der i LP er beskrevetm hvordan man sammen vandrer til nogle gamle ruiner (øens mor og far), vi begynder vandringen mod øens midte som er det højste sted på øen, det er hårdt arbejde det her.
Josefine og Sofus må opgive lige inden toppen, Hanne drager hjem med de små og jeg fortsætter og møde på toppen med Eline, vi ser solnedgangen sammen, jeg får taget lidt billeder af denne samt lidt video på vejen ned, ruinerne var ikke imponerende, jeg tror mere det er deres status som øens mor & far, der gør dem interessante, turen ned går hurtig da det er ved at blive koldt nu da solen er gået ned.
Da vi kommer tilbage er der tændt levende lys i værelset og Josefine er klar til at sove, mens vi alle ligger og slænger os kommer mutter for at byde os ned til aftensmad.
Det er igen traditionel bondemad suppe og en grøntsagsstuvning, det hele smager fortrinligt og vi slutter igen af med mynthe the/vand, så får de forklaret at der i aften er fiesta, børnene er dog så trætte og Hanne og jeg har heller ikke energien til at deltage i en fiesta til ære for turisterne (vi havde set det kommenteret i LP), så vi vælger sengene.
Jeg vågner tidligt, går på toilet og kigger på himlen som er som en frostklar nat derhjemme, dog med væsentlig flere tydelige stjerner, jeg forsøger at få taget et par billeder, hvor gode de bliver må vi se senere, hopper til køjs igen for at få varmen.
Efterhånden vågner vi alle, vi får pakket, vi bliver budt på pandekager og brød, Josse sponserer sin pandekage til Sofus, hun er stadig træt, vi beslutter os for at købe 3 af de huer som vi lånte i går.
Herefter følger vi med mutter ned til havnen, vi får sagt pænt farvel og kommer ombord på skuden, på kajen står skipper og diskuterer med nogle amerikanere formentligt fra New Mexico da deres spanske var ret godt, de er utilfredse med det de har fået for pengene, vi ved ikke helt, hvorledes de har overnattet, men de kommer da til sidst ombord og vi er klar til at sejle til Taquile.
Da vi ankommer Taquile skal vi betale for at komme ind på øen, det gør vi og følger så en smal sti ind til midt på øen, hvor vi alle samles på plazaen, stemningen er helt anderledes end på Armantani, her siger børn og gamle fotos fotos, så vil de have vi skal tage billeder og de skal have betaling, det virker provokerende på os og gør ikke at vi har lyst til at tage billeder af de lokale, men med lidt zoom og på god afstand gik det nu alligevel.
Strikkende mænd, så har jeg set det med, jeg kender kun én mand i dk, der kan strikke eller rettere kender og kender er så meget sagt, det er Hannes chef Ole, der som ung hønsestrikkede så vidt jeg har opfattet det, jeg plejer at prale med at de aldrig kunne lære mig at strikke, da vi havde håndgerning i skolen, jeg lærte at slå masker op og det har jeg glemt alt om igen, men her på øen strikker mændene altså.
Vi vælger ikke at gå på restaurant men spiser i stedet nogle købte brød, da vi kan se at nogle af de andre fra båden drager af afsted, går vi efter og på et tidspunkt ligger vi i front, vi er da også de første, der efter de 255 ujævne stentrin ned når båden og sidder her og nyder solen, Eline og jeg får en plads bagerst i båden så vi kan sidde i solen hele vejen hjem, Hanne tager tjansen med ungerne, de falder i søvn og de sover næsten indtil vi er hjemme i Puno igen.
Da vi kommer hjem får vi Eline til at passe unger mens vi søger mod busstationen, det var i hvertfald meningen, men vi bliver opholdt af damen fra bagagerummet hun kan sælge os en tur til Copacabana i Bolivia, hun giver os et tilbud som vi ikke kan sige nej til, det betyder at vi ”stjæler” os lidt af alene tid og går på marked, det er kæmpestort og vi får købt lidt af hvert og går herefter på hotellet, for at hente børnenen og gå på grillbaren fra forleden, vi får kylling igen.
Hanne og Eline forlader selskabet for indkøbe slik mv., det var jo fredag i går, men da vi var på øen blev dette ikke ”fejret” på behørig vis, selvom vi er hjemmefra, er der disneyfredag, sådan er det!
Ungerne og jeg tager tilbage på hotellet og jeg vælger at få badet dem inden Eline og Hannne kommer hjem, elvarmeren er en såkaldt brusehovedvarmer og den har været ustabil, men de og jeg når at komme i bad mens den virker, da ”slikfolket” kommer hjem går Hanne i bad og pludselig lyder der høje hvin fra badeværelset , jeg går derud, her står Hanne og danser en dans jeg sjældent har set mage til, vandet er selvfølgelig blevet koldt, lidt ærgeligt når hun nu har fået shampoo sæbet godt ind i håret, at værelset i forvejen er koldt her om aftenen og om morgenenen gør det ikke bedre, det tager lige lidt tid at få varmen efter en kold douche, jeg får fat i personalet, der ikke kan udbedre varmeren, så Eline bliver fulgt hen på et andet værelse, hvor vandvarmeren virker, men i skyndingen har hun selvfølgelig glemt sin shampoo, så hun kommer i et varmt bad, men får ikke vasket sit hår.
Bagefter er der hygge med slik osv., det bliver ikke alt for sent, da vi jo skal videre dagen efter.

Der er lukket for kommentarer.