Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dag 13. Nøgle til værelse med 4 senge nær stor fiskesø, kan lånes….

d. 6. Juli
Vi kommer tidligt ud af fjerene, jeg bærer de store rygsække nedenunder, vi har købt brød dagen før som vi fortærer nu, den unge pige I receptionen skaffer en taxi som er betalt qua det vi betalte damen for bus billetterne, jeg giver den unge dame et par soles I drikke penge for god behandling.
Vi finder bussen på stationen, udemærket bus med fede sæder, jeg sidder selv og har et frit sæde ved siden af mig, undervejs finder jeg ud af at Hanne har bildt os noget på ærmet, sikkert bare for at få en overnatning i en hyggelig by;-)
Fra Copacabana tager det kun ca. 3 – 3½ time at køre til La Paz, så det vælger vi, vi køber tilslutningsbilletter og går på torvet for at købe noget mad, for første gang blæser vi på alle regler om ike at spise salat osv, vi køber sandwiches produceret på gadehjørnet og køber samtidig nogle friture fætre (kartoffelmos/krydret kød), det hele smager godt og vi satser på ikke at få jallamave, byen er et sted, hvor folk hænger ud og der en afslappet og tilbagelænet stemning, godt vi skal væk herfra hurtigt.
Bussen vi kører videre i er noget mindre, vi har valgt at købe 4 sæder, da et af børnene som regel alligevel gerne vil sidde på skødet, prisen var lidt dyrere til gengæld er forholdene på bussen lidt ringere, det giver mening.
Undervejs skal vi passere en flod, der bliver formentlig aldrig etableret nogen bro, da overfart af passagerer og overfart af køretøjer må beskæftige halvdelen af byen, der er pramme, der fragter køretøjerne over og små motorbåde der tager sig af os.
Desværre har vi, hverken fået kamera eller video med ud af bussen, så vi gemme og lagre det i hovedet, det var i hvertfald en speciel oplevelse og noget man vil huske.
På den anden side venter vi lidt på bussen, da den dukker op, sidder vi op igen og ridtet mod La Paz kan fortsætte af de hullede ujævne veje.
Først kører vi igennem Al Alto som er den fattige forstad til La Paz, her bor ca. 650.000, her er en befolkningstilvækst på 6-5% pr. år, den betragtes som Aymará indianernes hovedstad og er som sådan en by for sig selv. Selve La Paz ligger i en dal og det er et smukt syn når man første gang får øje på byen, når man kører ad vejen fra Al Alto og videre ned, her bor ca. 830.000, busstationen vi stopper ved ser forholdsvis ny ud, jeg har undervejs i bussen skrevet et par hotel optioner ned og vi beder om at blive kørt til det første ”Tiquiana Palace Hotel” , det er ikke det billigste, men det er med morgenmad, vi finder en taxichauffør og får et værelse med 4 senge, super madrasser, varmt vand og en fin rengøringsstandard, det er lidt dyrt ca. Kr. 200,- men måske vi kan kigge efter noget andet når vi har fået pakket ud.
Klimaet er varmere end vi har været vant til siden Lima, vi går på jagt efter et billigere overnatningstilbud og bliver skrevet op hos Hostal Maximiliano, her virker hyggeligt, vi køber popcorn ved en bod, går videre mod et marked, hvor vi både får burger og majs, det hele bliver spist mens vi sidder og kigger på en lille dreng på måske 9-10 år, der passer en gammel karrussel.
Sofus melder positivt ud; ”at det er ligemeget hvor vi er, bare vi er sammen, vi går tilbage til vores hotel for at gå til ro.

Der er lukket for kommentarer.