Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

D. 11. juni, dag 38

D. 11. juni, dag 37
Kære dejlige Eline
Sandelig om de ikke sætter morgenmaden lidt før frem i dag, de er jo oppe og det er vi også. De løber nu tør for både cornflakes og mælk, men så er det jo bare godt, vi har vores eget ;O)
Det er lidt blæsende og gråt, men vi ved at det kan skifte i løbet af minutter…. Vi skal møde på Tierra tours kontor kl. 9.30, det ligger lige henne af gaden. Vi henter vand hos vaskedamen som har ”refill” og køber kedeligt brød hos ”bageren” som madpakke, på vejen til kontoret. Det viser sig at der skal to andre par med end os og det er fint, for i dag har børnene så nemlig den rette alder til at komme med til halv pris og det tror vi har noget at gøre med, at bilen nu er fyldt op. Vores guide hedder Carlos og jeg vurderer ham til at være sådan lidt Karl smart-agtig, men jeg finder nu snart ud af, at man vist ikke kan stille ham et spørgsmål han ikke kan svare på…. Bilen vi skal køre i, er en firehjulstrækker, som er indrettet med sæder langs siderne i bag, lige som på en songthow, den her er bare ny og pæn og så er den lukket.
Først skal vi se en kaffeplantage for foden af Mombacho vulkanen. Vi bliver kørt et lille stykke op af vulkanen, hvor der er en P-plads og her bliver vi vist ind i et nydeligt lokale, hvor guiden fortæller os om kaffeproduktion og viser os eksempler på god og dårlig kaffekvalitet. Kaffen bliver høstet efter 3. eller 4. år, alt efter sort. Når kaffen er moden er den gul eller rød, men desværre modnes alle frø ikke samtidig, så det kan ikke undgås at de grønne frø kommer med. Og hold godt fast…. Frøene bliver der efter sorteret i HÅNDEN og skaldelene pilles fra. Hvis dette gøres med maskine, mistes nemlig næsten 40 % af frøene… De grønne og umodne frø bruges til Néscafe, mens de gode frø bruges til god kaffe. Små bønner af dårlig kvalitet, blandes med de grønne frø…. Vi ser de store pladser hvor kaffen spredes ud og skal tørres i 2 uger inden den ristes. Og hold godt fast igen…. Kaffen skal vendes hver 20. minut i alle dagtimerne i 14 dage. Dette gøres også med håndkraft. Kaffen ristes og kan bruges.
Vi bliver kørt videre op af vulkanen som ikke er aktiv, helt op til toppen, hvor der er en ”station” hvor nogle forskere holder til og forsker i dyr og planteliv på vulkanen. Er man til det helt primitive, kan man skam købe en seng på en sovesal der oppe og der er en lille kantine, hvor man kan købe mad…. Sofus griner meget af der står ”sandwhich” på menuen, men ikke hvilken slags fyld de putter i ;O) De har udstillet nogle slanger i sprit og forskellige insekter og den slags og har desuden hængt en masse plakater op med de dyr der lever i Nicaragua. Vi skal gå en forholdsvis kort tur, dels i skyskov hvor alt er fugtigt og køligt fordi det er højt, dels i tørskov som ligger lidt lavere. De stier vi går på er meget velholdte og fint lavede. Vi får udsigt til ét af de fire bevoksede kratere på vulkanen og har også udsigt til ”La islas” som vi har sejlet rundt mellem i Granada og som er opstået ved at vulkanen har haft en eksplosion og har kastet 365 øer ud i Lago de Granada. Vi ser nogle forskellige insekter og guiden viser os, hvilke planter, der kan bruges til hvad. Vi ser nogle af vulkanens ”åndehuller”, hvor der kommer varm damp ud. Vi havde håbet at se lidt mere dyreliv, men tænk…. Da vi næsten er tilbage på stationen, får guiden øje på et lille dovendyr, der sidder som en sammenrullet klump i toppen af et træ. Dovendyr sover i ca. 20 timer i døgnet og dette er en unge.
Vi kører ned af vulkanen igen og det viser sig at de andre i bilen skal hjem, mens det kun er os der skal på ”Canopy tur”. Canopy eller Ziplines er nogle stålwirer der er spændt ud mellem trætoppene, hvor på man så bliver spændt fast og kurer som på en svævebane, fra platform til platform. Vi har ikke lagt så meget op til at børnene skulle vælge det til eller fra, for far vil det virkelig gerne og selv om jeg er skide bange, syntes jeg også det kunne være en sjov oplevelse. Vi er godt klar over, at børnene ikke elsker højder og tænker, at hvis de VIRKELIG ikke VIL, skal de jo nok få sagt fra. Der er lavet en lille bygning med noget café og bagageopbevaring. Vi bliver bedt om at stille alt fra os incl. Solbriller. Guiderne vil tage billeder og video med vores egne kameraer under vejs. På terrassen er der linet op med hjelme, handsker og diverse remme og kæmpe carabinhager. 4 guider går rutineret i gang med at give os remme og stropper på og finder hjelme og handsker, der passer alle. Så bliver vi vist hen til den første platform, hvor vi også får en kort instruktion i, hvordan vi skal gøre og hvad vi absolut ikke må gøre…. (sætte hånden foran det hjul der kører på stålwiren). Man bliver hægtet fast på linen over sig, så man hænger i de stropper man er iført. Så skal man læne sig tilbage og holde sin stærke hånd bag ved hjulet, der kører på wiren og den anden på stroppen man hænger i. Man er iført tykke læderhandsker og den stærke hånd på wiren, bruger man til at bremse med. Én af vores 4 guider kører først. Vi er højt oppe, så jeg er hundræd (det tror jeg også far er ;O) og ungerne ser heller ikke for stolte ud. De bliver spurgt om de vil køre selv, eller med en guide og de er ikke i tvivl. De vil i HVERT fald ikke køre selv….. Den næste guide suser af sted med børnene, pyhhhh det går stærkt og så bliver jeg sendt af sted… Pyhhh det går vist endnu stærkere….. Jeg lander på den næste platform med rystende ben…. og rystende hænder griner Josse, da jeg skal holde mit lille kamera, som jeg har i lommen, for at tage et billede af børnene. Børnene syntes det er noget værre end de værste rutsjebaner, men de holder da ud… Næste tur er lidt lettere…. På tredje platform forklarer den ene guide, sådan en lidt mimikfattig, tør fyr, hvordan vi kan lave ”batman” el. ”batwoman”. Her bliver man spændt ud liggende under guiden og breder armene ud som batman og ”flyver” på den måde til den næste platform. Jeg ryster energisk på hovedet, det er BESTEMT ikke noget for mig. Guiden ryster på hovedet og siger: ”Why not? Just relax…. Close your eyes if you don´t like it…..” På én eller anden måde, hænger jeg pludselig under guiden og suser (skrigende) af sted til den næste platform…. Sandelig om jeg ikke også får prøvet turen hvor man kører selv, men med hovedet nedad…. Børnene skal ikke nyde noget og far skal i hvert fald heller ikke…. Børnene får nu nogle sjove ture, fordi guiderne laver lidt spas og svinger med wiren og laver sjove lyde mens de kører….Guiderne er meget omhyggelige med sikkerheden, hver gang man lander på en ny platform, bliver man spændt fast til stålwirerækværket helt indtil man skal ”køre” igen. Nogle steder er der hængebroer mellem nogle af platformene, hvor man skal gå kort fra én platform til en anden… Børnene syntes jeg er vildt sej og bliver selv mere modige, så på den sidste tur beslutter de sig for at prøve batman turen. For resten ser vi brøleaber over den sidste platform. Det har bare været alle tiders, hele mit indre er i totalt oprør og jeg ryster stadig, mens vi kører mod Granada, men vi er alle i super godt humør og lidt stolte over vi gennemførte….. Sofus syntes selvfølgelig at det var vildt ”awesome”, noget mere nu, end da vi stod på platformene mange meter over jorden ;O)
Vi når hjem til den sidste eftermiddagstime ved poolen, inden vi går på Garden café.
Nå ja for resten, lige inden vi går ud for at spise, vil jeg betale for de næste nætter her og opdager desværre at mit Visakort er væk….. ÆV altså…. Far syntes jeg skal lede, men det kan overhovedet ikke betale sig, for mit Visakort ligger KUN i min pung, mens fars jo altid ligger elle mulige forskellige steder, hvorfor han ALTID finder det igen, når han troede det var væk…. Jeg må enten have tabt det eller glemt det i hæveautomaten….. Heldigt det først sker nu og ikke i starten af turen. Kortet er nu spærret og banken har bestilt et nyt…..
Vi ser Mission Impossible43 inden vi lægger os til sove og fars mave, som har rumlet hele dagen, begynder at skabe sig for alvor…. Endnu engang…. Tak Imodium, du er vores ven i nøden ;O)
Nu skal du snart til eksamen du dejlige og jeg håber og tror det går godt, selv om du er frygtelig nervøs og i tvivl….Hvis det ikke går som håbet, så er det heldigvis ikke verdens undergang….. Husk det ;O)
De kærligste hilsner fra mor

Der er lukket for kommentarer.