Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

2012

KBH-Managua
[AFG_gallery id=’8′]

Leòn
[AFG_gallery id=’9′]

Hvorfor lige de lande?

Faktisk startede det hele med et arrangement på mit arbejde, jeg faldt i snak med en kvindelig kollega, der havde været på Cuba og talte varmt om dette, bla. var turen tildels blevet finansieret af hjembragte cigarer, hvilket jo tiltalte mit krejlergen, vi fik købt LP Cuba og gik også igang med noget privat spansk undervisning, vi var ikke obs. på visum regler etc., så planen var at vi ville rejse til Cuba og være her i en periode som vi ikke kendte på forhånd, tage til Ecuador, min plan omfattede til en start Galapogos, men da vi lavede lidt research på dette og fandt ud af at turen dertil alene ville udgøre omkring kr. 40.000, blev den del af projektet hurtig skrinlagt, som 2 x offenligt ansatte må vi sande at der er nogle økonomiske barrierer som vi ikke kan gøre så meget ved, med mindre vi sælger hus og det hele, faktisk blev vi i den periode facineret af et par der solgte ud af alt købte en katamaran og valgte at sejle jorden rundt med deres børn, men igen den ene er journalist og den anden læge, så her er der nok flere muligheder både for at sælge og udgive artikler undervejs og ikke mindst at finde job når man returnerer end det ville være for os, Social- og sundhedsassistent og IT-konsulent begge offentlig ansat, så det må indtil videre blive ved drømmen, om vi nogensinde bliver klar til at opgive det hele herhjemme og bare rejse afsted tror jeg ikke, men jeg misunder de der gør og tør.

Det viste sig at når man skal rejse til Cuba kræves der visa, det indbærer at man kender ind- og udrejse datoer og kopi af flybilletter skal vedhæftes ved ansøgning, man kan ikke rejse ind – ud – ind – ud, på samme visa, så enten skulle vi fastlægge ud- og indrejse til Ecuador fra starten eller gøre det mens vi rejste, da vi ikke ville lægge os fast på specifikke datoer blev Cuba derfor droppet.

Så blev der kigget på rejse- og leveomkostninger i syd- og mellemamerika og tjaa, det blev så Nicaragua og Honduras i stedet.
Hanne vil rigtig gerne ud at snorkle på koralrev etc. og derfor fik undertegnede 5 timers enelektion i svømning til jul 2011, lektionerne er vel overstået, jeg druknede ikke, men habil svømmer tror jeg aldrig jeg bliver, kommer stort set ikke frem i vandet uden noget på fødderne, så jeg tror ikke jeg kommmer ud at snorkle, men vi får se.

Hannes fætter Troels har været i Nicaragua og har talt varmt for landet, Honduras byder på både scuba og snorkling langs den caribiske kyst og der skulle bla. være muligt at hilse på hvalhajer, så derfor Honduras, leveomkostningerne i de 2 pgl. lande er lave, vi har jo før været på de kanter dog noget sydligere og her var det en kende dyrere end vi har været vant til i Asien, at vi så efterflg. har erfaret at Honduras er et ret kriminelt land har nu ikke skræmt os, men qua dette må vi formentlig vælge andre transportformer end de lokale busser desværre.

Næste tur er allerede i støbeskeen, det bliver formentlig i 2014, hvis økonomien er til det og kommer til at gå til Guds eget land, det er børnene der har bestemt det, “hvorfor skal vi altid rejse til fattige lande og bo på primitive hoteller etc.”, OK – Hanne og jeg har nok altid haft en aversion mod USA og det har aldrig været et land, som har været med i vores overvejelser som rejsemål, det er det nu og lekture mv. er allerede hjemkommet, så mon ikke vi er velforberedte inden turen starter i 2014, det tror jeg, allerede nu kan jeg røbe at turen ikke kommer til at omfatte Disney endsige Florida selvom Everglades kunne have været spændende, vi har en idé om at børnene skal se kontrasterne i USA og se at det hele måske ikke er så forgyldt “Over there” som de måske i deres fantasi går og tror.

Men først skal vi til Managua og straks videre til Leon, hvor vi skal bo på Bigfoot, der bla. arrangerer volcano boarding,  jeg er lige blevet korrekset af Hanne, Bigfoot ville ikke have os boende, da de har bar og ikke ønsker gæster med børn pga. dette, så vi skal bo på Den dovne skildpadde i stedet , her vil vi være i 3-4 dage, hvorefter turen går til Tegucigalpa for straks efter at stile mod den caribiske kyst, mere er der ikke planlagt, men vi glæder os allerede vildt til det bliver d. 05. maj og vi drager afsted.

Elines kæreste Alexander har lovet at køre os til Kastrup (flyet flyver klokken l… om morgenen og vi har været til konfirmation dagen før), så dejligt med en svigersøn, der stiller op for at hjælpe os, de låner så til gengæld bilen mens vi er væk.

Vi har indkøbt ny juniorrygsæk til Sofus og lige bestilt en tilsvarende til Josefine, da snorkling udstyr jo fylder en del er det nødvendigt, da vi ikke ville kunne have det hele i de store sække, modellen er der er valgt er en Deuter Fox 40l, den får umiddelbart nogle gode bedømmelser og sidder fint på børnene.

Slut for nu /jan